Jeg fik den rigtig lækre ide for et par dage siden at lave hjemmebagt knækbrød. Jeg havde tænkt på det længe og nu var det altså nu. Jeg beklager også den stille periode der har ligget henover min blog de sidste stykke tid. Men her kommer det altså. Jeg har søgt lidt på nettet og faldt over denne opskrift over nettet.
Hvis man mangler frø, skal du bare tage 2 dl af en valgfri kerne/frø dvs. for eksempel 2dl græskarkerner.
Ingredienser:
§ 1 dl havregryn
§ 1 dl sesamfrø
§ 1 dl hørfrø
§ 1 dl solsikkerkerner
§ 1 dl græskarkerner
§ 3,5 dl hvedemel
§ 1 tsk. bagepulver
§ 2,5 tsk. salt
§ 2 dl vand
§ 1,25 dl olie
1. Du starter først med at blande alle de tørre varer og kerner i en skål.
2. Derefter tilsætter du vand og olie, og sørg for at røre godt rundt så det hele er pænt fordelt i skålen
3. Tag derefter 2 stykker bagepapir, og et fad og tag halvdelen af din dej ud på fadet og sæt et stykke bagepapir over din dej. Brug en kagerulle eller dine hænder til at presse dejen så fladt som muligt. Faktisk indtil det har samme tykkelse som kernerne. Fjern derefter bagepapiret og sæt det i ovnen på 200C, i ca. 15 min, eller indtil de er gyldenbrune.
De smager fantastiske og er sunde :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar